Pandora vender hjem
Pandora åbner nu en konceptbutik i Rotunden i Rødovre, og det er lidt specielt, da Pandora blev startet af Per Enevoldsen, som i 1986 rykkede sin butik til Damhus Boulevard og drev den derfra.
I Pandora forventer man at åbne 175 nye butikker i år, og en af dem er altså i Rødovre Centrum.
- Hos Pandora har vi en ambition om konstant at begejstre og inspirere vores kunder (…) Selvfølgelig skal vi også kunne tilbyde denne shoppingoplevelse til kunderne i Rødovre Centrum, i selvsamme by hvor Pandora i mange år har drevet en stor del af sin virksomhed, siger Kasper Grue, VP Pandora Nordic.